Bag bloggen

Velkommen til Chocolate & Spinach, en blog om passionen for mad, sundhed og det gode liv.

Jeg tror på funktionel og æstetisk mad. Det vil sige mad, som nærer krop og sind og smager guddommeligt samtidig. Og jeg ved af erfaring, hvordan den mad vi spiser, påvirker vores humør, energiniveau, udseende og præstationsniveau.

Jeg tror på levende, uforarbejdet mad uden mystiske tilsætningsstoffer og kemi. Men ikke på rigide regler og fanatisme. Det er mit mål, at hvert måltid skal være proppet med smag, sundhed og nydelse. Og indeholde den perfekte sammensætning af protein, fedt og grønt.

Jeg er inspireret både palæo og alkaline kost – men mærker samtidig, hvad der funker for mig og forsøger at ramme en balance, der giver mening.

Jeg er også triatlet, fitness-mus og vild med yoga. Jeg elsker at træne og føle mig stærk. Hvilket har den bonuseffekt, at jeg altid har en sund og hjertelig appetit, så jeg kan spise alle de lækre sager, jeg går og brygger i mit køkken.

Når jeg ikke blogger, laver mad og træner, har jeg faktisk et rigtigt job. Jeg er uddannet journalist og har kommunikations- og brandingvirksomheden Rode+People (www.rodepluspeople.dk) Og jeg skriver om sundhed, kost og træning i Magasinet IN (www.in.dk). Og så er jeg mor til tre smukke piger.

mod mål2

Lene Rode

Advertisements

9 Responses to Bag bloggen

  1. Elizabeth says:

    Kære Lene,
    Tak for din opskrift på sunde chokolade muffins. Mine drenge syntes at de mangler sukker (læs mangler meget sukker), så de få et tykt lag glasur på, når jeg får fat i noget sukrinmelis:o) Men der blev jo en hel del muffins ud af din opskrift – duer det at fryse dem ned til senere brug?
    KH
    Elizabeth

    • Elizabeth says:

      Ups Lene, har lige set at jeg har brugt den “forkerte” Replyknap, og at du allerede har svaret på om de kan fryses – beklager:o)
      /Elizabeth

    • Lene Rode says:

      Kære Elizabeth,
      Det med sødme-volumen er meget en vanesag. Mine børn har langsomt vænnet sig af med det, og nu synes de faktisk tit, at ting er for søde. Men sukrin er et udmærket alternativ. Og ja, de kan sagtens fryses 🙂

  2. Christina says:

    Hej Lene,
    Jeg er ny her på din blog – og er allerede meget begejstret!
    Jeg har et spørgsmål til de forskellige behandlinger, som du skrev om i februar – har de virket? Er 24 år og har løbet marathon og flere halvmarathon, men er nu blevet ramt at forskellige problemer – det er alt fra lidt knædrilleri til stive fødder, lidt smerter i hoften osv. Ingen kan rigtig give noget kvalificeret bud på mine skavanker. Jeg løber stadig, dog maks 10 km. Og det er slet ikke nok, for jeg eeelsker nemlig at løbe!
    Håber, at du havde positive oplevelser med de alternative behandlinger!

    Vh. Christina
    Ps. Er journaliststuderende, og det er utrolig motiverende at se, hvad sådan en uddannelse også kan føre til. God søndag! 🙂

    • Lene Rode says:

      Hej Christina,
      Tusind tak for din søde besked. Dejligt at du kan lide bloggen 🙂
      Det er efterhånden blevet min (irriterende) erfaring, at hvis man ikke lytter til den første skavank, så finder kroppen på nye, indtil man tager det alvorligt. Min skadeshistorik er virkelig lang og kedelig, kan jeg godt sige dig 😉 (løberknæ, fibersprængning, forstuvet ankel, svømmeskulder etc)
      Med hensyn til dit spørgsmål om, hvor vidt alle de forskellige behandlingsformer har hjulpet – så ja. Og nej. De gjorde allesammen lidt, men det der gjorde udslaget var, at jeg tog fingrene ud af ørerne og holdt op med at lade som om, jeg ikke godt vidste, at de allesammen havde ret. Altså alle de kloge mennesker, der spurgte, om jeg nogensinde havde overvejet at give mig selv en pause og komme ordentligt til bunds i skaderne.
      Det lyder så logisk og enkelt, kan jeg godt se nu, men det føltes som verdens sværeste beslutning. Jeg har det bedst med at handle mig ud at problemer, og det føltes lidt som at give op – hvilket er noget af det værste, jeg ved. Men til sidst gjorde jeg det. Jeg meldte fra alle de triathlonstævner, jeg var tilmeldt i år. Gav slip på det hele. Og pludselig var det som om, alle behandlingerne og øvelserne begyndte at virke på en helt ny og mere mærkbar måde.
      Lige nu har jeg faktisk slet ikke ondt nogen steder, men jeg ved, at det ligger latent, og hvis jeg fx begynder at løbe mere end fem km (ja, man skal lige vænne sig til at gide snørre skoene for først tre og efter flere uger 5 km 😉 ), så falder hammeren.
      Så mit bedste råd er først en pause, og så den lange, kedelige genoptræning heeeeelt fra bunden. Med hjælp fra massage, kraniosakralterapi og massage.
      Som en klog ven sagde, så tager professionelle fodboldspillere også nogle gange en sæson ude, fordi de bliver skadede, og vender så tilbage med ny styrke. Så man holder ikke op med at være sej, bare fordi man holder pause. Det havde jeg virkelig brug for at høre.
      Jeg ved ikke, om det kan hjælpe dig, men lad mig endelig høre, hvordan det går. Og sig til, hvis jeg kan anbefale dig nogle behandlere. Som du ved, har jeg prøvet lidt af hvert 😉
      Mange hilsner
      Lene

    • Lene Rode says:

      Hov, jeg glemte at sige, udfra den måde du beskriver dine skavanker på, tænker jeg, om du mon får tilstrækkelig omega 3? Ellers ville jeg prøve det i en ret høj dosis. Jeg tror også, at du kunne have glæde af glukosamin (for leddene) og gurkemeje, der virker antiinflamatorisk – plus evt magnesium.

  3. Christina says:

    Tusind tak for det hurtige og uddybende svar! 🙂
    Åh .. du siger det samme, som de behandlere, jeg har været hos. Og ja, inderst inde ved man jo godt, at det er den eneste vej. Jeg får at vide, at jeg skal trappe ned og så tage det stille og roligt. Og jeg forsøgte egentligt også i sommers, men ikke længe nok. Det er dejligt at få den besked, at éns knæ er i orden, for det kunne lige såvel have været alvorlige skader, som måske aldrig ville blive helt gode igen. Men det kan også være ret så frusterende, at det pludselig gør ondt det ene sted og så det andet sted (især fødder, underben og knæ). Synes, at jeg har prøvet mange ting, men status er for det meste den samme. Jeg har prøvet at trappe ned, men der går hurtigt sport i at øge igen, og selvom jeg slet, slet ikke træner, som jeg gjorde førhen, så er jeg nogle gange dårlig til at give kroppen ro. Og det er uden tvivl også på den måde, at problemerne opstod.
    Men hvordan griber du det så an nu? Du skriver, at smerterne ligger latent, men har du kunne rykke grænsen for, hvornår de begynder at ulme? Mine smerter kan godt opføre sig på samme måde. Når jeg en gang imellem har en god 10 km, så kan jeg godt mærke, at der ligger noget og ulmer. Uden jeg rigtig kan lokalisere det.
    Jeg cykler også en del som transport (førhen spinnede jeg meget), og jeg synes egentligt, at mine problemer er værst, når jeg har perioder, hvor jeg har tilbragt megen tid på cykelsadlen.
    Men hensyn til de forskellige tilskud, så indtager jeg glucosamin og MSM hver dag. Og det tror jeg faktisk, har hjulpet rigtig meget på knæene. Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har. Derudover tager jeg to stk. fiskeolie fra Matas. Men vil lige prøve at tage en mere, så jeg kommer op på tre stykker om dagen. Jeg tager også en kombineret D-vitamin/kalk/magnesium – to stykker om dagen, og de er også fra Matas. Men ved ikke, om magnesium-mængden skal forøges. Gurkemeje har jeg godt hørt lidt om, men aldrig prøvet. Men tak, det vil jeg helt sikkert undersøge! 🙂
    Vh. Christina

  4. Lene Rode says:

    Ja, hvis man ikke vi høre, når kroppen siger det pænt, begynder den at tale med store bogstaver 😉
    Ja, jeg rykker grænsen for smerterne. Men først stoppede jeg helt med at løbe og lavede små, kedelige elastikøvelser og masser af udstrækning – en time hver dag(!), til jeg var helt smertefri. Så begyndte jeg at løbe tre km om tre gange om ugen – mens jeg fortsatte med øvelser og udstrækning dagligt. Og da det gik godt, begyndte jeg at lægge 10% til løbedistancen hver uge. Så det er virkelig baby steps. Kunsten er ikke lige at lade sig rive med, når det nu går godt, og man ikke har ondt. Og acceptere, at det bare tager virkelig lang tid at nå det niveau, hvor man var.
    Hvis jeg var dig, ville jeg tage 4 stk EPA GLA + fra Biosym hver dag (http://www.biosym.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=11:epa-gla&catid=5:fedtstoffer&Itemid=8) og 3 stk gurkemejekapsler (enten fra Pukka eller Naturdrogeriet). Og så ellers den lange, seje vej med øvelser. Du kan finde dem, der passer specifikt til dine skader her: http://www.sportnetdoc.dk/voksenskader/
    Hvis du har mod på en ny behandler, kan jeg virkelig anbefale hende her: http://www.shiatsubodyworks.dk/
    Alt det bedste, Lene

  5. Christina says:

    Så har jeg allerede fået fingrene i olien og gurkemejekapsler, så det er jeg begyndt på nu. Er spændt på, om det kan gøre noget godt for mig! Og nu har jeg også lige set lidt nærmere på antiinflammatorisk kost, og det tror jeg også, at jeg vil prøve af.
    Derudover har jeg fundet vippebræt og cykelslangen frem, så jeg kan få lavet noget styrke og balance. Og når jeg så læser din blog, vil jeg blive mindet om, at det kan betale sig at trappe ned og få styr på problemerne. Har tænkt en del over det, du skrev – med hensyn til, at kroppen begynder at tale med store bogstaver til sidst! Jeg kan godt løbe nu, men det er ikke problemfrit, og derfor tænker jeg også, at det netop er nu, jeg skal gribe ind .. inden det for alvor bliver slemt igen!
    Tusind tak for rådene, og fordi du har taget dig tid til at svare! Og så krydser jeg fingre for, at vi begge kommer tilbage til det træningsniveau, vi ønsker! 😀 Alt andet lige, så lærer man meget om sin krop og sine grænser, når man er igennem sådan en skadesperiode – så lidt positivt er der da kommet ud af det, selvom det kan være svært at se, når man står midt i det! 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s