Kylling på den lidt ekstra lækre måde

Glædelig efter-påske, derude!

Jeg havde som tidligere nævnt min debut på ski i de schweiziske alper (og min debut på ski i det hele taget). Meget grænseoverskridende, når man som jeg er bange for både kulde, fart og højder. Men til min helt store overraskelse også ret sjovt – og virkelig god træning. Spørg bare mine lår og balder.

Nå, men i Schweiz spiser man utrolig meget ost og utrolig meget chokolade. Og på søndag rejser jeg videre til Playitas (www.playitas.dk), hvilket indebærer lige dele tætsiddende sportstøj og bikini, så nu strammer vi liiige lidt op på løssluppenheden.

Det betyder hverken sult eller striks detox, men bare masser af grønt, masser af protein – og lidt mindre chokolade.

En af mine favorit-proteinkilder er kylling. I 100 gram kyllingebryst er der 26 gram ren protein, der mætter og stabiliserer blodsukkeret længe. Udfordringen med kylling (især bryst) er, at det let bliver tørt, og at det ikke smager af så meget i sig selv. Jeg krydrer det tit med fx paprika og karry – eller en lækker marinade. Som denne her:

Kylling og salat

Balsamicoglaseret kylling

4 kyllingebryster

1 dl olivenolie

3 spsk balsamico

3 fed hvidløg

1 tsk agavesirup eller honning

1 spsk rosmarin

Salt & Peber

Rør alle ingredienser til marinaden sammen og vend kyllingebrysterne godt rundt i den. Lad dem trække mindst en time – og gerne en hel dag. Steg dem fem minutter på hver side (evt på grillpande), og bag dem derefter færdige i ovnen ved 175 grader i 15 minutter.

De kan selvfølgelig også grilles rigtigt – nu skinner solen jo!

Server med en god salat. Som denne af:

Frisk spinat

2 stængler selleri

8 små cocktailtomater

1 bakke ristede champignons

Dressing af olivenolie, balsamico, dijonnaise, salt & peber

Flere af jer har spurgt til køkkenudstyr og til nogle af de lidt mindre almindelige ingredienser, jeg bruger. Det kommer der indlæg om de næste dage. Og vi skal også have blinis med stenbidderrogn.

Advertisements
This entry was posted in Aftensmad, Eat, Frokost, Grøntsager and tagged , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s