En skade er aldrig bare en skade

Det her bliver langt, det beklager jeg på forhånd. Men nogle gange er detaljer altså nødvendige. Hvis du aldrig har haft ondt nogen steder, så bare drop det. Ellers hæng på.

De sidste mange måneder har jeg været en temmelig ussel triathlet. Det begyndte faktisk allerede et par uger før Challenge Aarhus (1/2 ironman) sidste år (http://lenertri.wordpress.com/) Mit knæ havde fået nok, og jeg fik konstateret “klassisk løberknæ”. En typisk overbelastningsskade, der giver smerter på ydersiden af knæet. Kort efter fik jeg også ondt under forfoden. Og så i skulderen. Men ved hjælp af en velvillig læge (“Jeg skal jo sige til dig, at det er lidt dumt, det du har gang i – men hey, live a little!”) og en dygtig fysioterapeut hutlede jeg mig igennem på nogenlunde hæderlig vis.

challenge

Nå, men jeg havde lovet både læge, fys og mig selv at tage det lange, seje slæb med genoptræning helt fra bunden bagefter. Så det gjorde jeg. Hele sommeren og efteråret løb jeg kun kortere ture og lavede uendeligt mange elastik- og strækøvelser. Det med forfoden fik jeg styr på med et indlæg. Skulderen kom sig ret hurtigt – men knæet blev bare ikke bedre. Overhovedet.

Så begyndte jeg at løbe intervaller igen. Og spinne en masse. For måske skulle det bare trænes væk? Og så blev det endnu værre. Meget værre, faktisk. Og så var det, at jeg syntes, det kunne være nok. Så jeg gjorde brug af min sundhedsforsikring, fik knæet skannet af førende eksperter, som gentog løberknæ-diagnosen. Faktisk var de så imponerede over mine “flotte væskefyldte slimsække”, at de tog billeder af dem til undervisningsbrug. Det er ikke nogen kompliment.

Så lagde de blokade (binyrebarkhormon sprøjtet direkte ind i orkanens øje), og ordinerede hvile og genoptræning. Meningen var, at blokaden skulle gøre mig smertefri, men det gjorde den ikke. Der skete faktisk ikke en hujende fis. Næste skridt i deres verden er operation, og det vil jeg ret gerne undgå. Samtidig fik jeg også ret stærke smerter i skulderen, da jeg i stedet for løb og cykling begyndte at svømme mere. Da var det, jeg begyndte at føle mig sådan lidt 40, fed og færdig. Og det gider jeg faktisk ikke. Og hvad gør en træningstosse så?

Sætter alt i spil!

Jeg tror nemlig ikke på, at en skade bare er en skade. Hvis man har ondt i fx knæet, handler det aldrig bare om knæet (med mindre man er faldet på det, eller har sparket det ind i en bus – men what are the odds?)

Jeg tror, at skader kommer af ubalancer i kroppen. Fx en gammel lændeskade, eller skævhed i ryggen eller nakken, der blokerer for blodtilførslen. Eller ophobninger af affaldsstoffer.

Så de seneste uger har jeg fået akupunktur hver uge hos min egen læge.

akupunktur

Der skal mange nåle til på en krigsinvalid som mig…

Jeg har fået Kranio-Sakral Terapi her: http://www.kst-akademiet.dk/

Det er jo fuldstændig VILDT, hvad de kan gøre med næsten umærkelige tryk. Fx var min ryg og mit bækken pilskævt – og 45 minutter senere var jeg fin og lige igen.

Jeg har fået Shiatsumassage her:  http://www.shiatsubodyworks.dk/

Også ret vildt, hvordan hun med strategiske tryk kan finde punkter under ballen, der går lige i knæet. Og mine ikke-lige-lange ben, korrigerede hun ved at trække mig lidt i tæerne. Jamen, jeg så det selv! Og så gav hun mig nogle virkelig effektive strækøvelser med hjem. Jeg har sjusket med udstrækning i årevis, fordi jeg er hypermobil og smidig nok. Men tro mig, det hjælper!

Derudover har jeg konsulteret dygtige fysioterapeuter og følger deres øvelser. Og er jeg begyndt at løbe helt fra bunden. Lagde ud med 3 km og lægger 10% til om ugen.

Og så spiser jeg så basisk (http://chocolateandspinach.com/2012/12/18/er-du-pa-syretrip/) og antiinflamatorisk som overhovedet muligt. Drikker supergreens (http://www.innerlightinc.com/SILV/Family_SuperGreens.aspx?ID=www) og masser af rødbedejuice.

Med andre ord angriber jeg sagen fra alle vinkler. Sørger for at skabe flow og balance og holde kroppen så fri for affaldsstoffer, jeg kan. Træner moderat, men målrettet. Hviler. Strækker. Og guess what: Det går bedre. Det gør det faktisk. Endelig.

Og det er ret heldigt, for jeg har alle intentioner om at forbedre min tid til Challenge Aarhus 2013 en hel del. Det er til Skt Hans, 23 juni. Og jeg er på vej.

Advertisements
This entry was posted in Move and tagged , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

4 Responses to En skade er aldrig bare en skade

  1. Anne-Grethe says:

    Fantastisk Lene.. og med alt det ‘alternative’ du har/har haft gang i, så undrer mig, du ikke også har lagt din løbestil om 🙂
    Løb uden skader – det er ikke så svært – http://posemand.dk/
    Drop indlæg i skoene, og find den ‘naturlige’ løbestil frem.. 🙂
    Mange hilsner Anne-Grethe

    • Lene Rode says:

      Tak, Anne-Grethe,
      Og ja, løbestilen er selvfølgelig et kapitel for sig, som jeg også arbejder på. Desværre falder natural running bare ikke mig særlig naturligt 😉 Men du kan tro, at jeg er på den side af sagen også. Det burde jeg have nævnt. Men det kommer senere, det lover jeg 🙂
      Mange hilsner Lene

  2. Laila Frederiksen says:

    Hvor er det en fed måde at angribe sin ubalance på! Det er nemlig blevet alt for nemt bare at tage til lægen, få piller eller operation, i stedet for at tage ansvaret for sig selv og sin krop og spørge sig selv ‘hvad kan jeg gøre for min krop’. Jeg tror på at sygdomme kan spises væk og en god portion motion hjælper da også på mange ting. Sejt, du er en god inspiration! Mere årsagsbehandling, mindre symptombehandling 🙂

    • Lene Rode says:

      Tusind tak, Laila. Hvor er det dejlig at høre! Jeg skal nok følge op på historien. Er i gang med noget superspændende, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle om. Men jeg skal lige være helt sikker på resultatet først 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s