Go’ morgen, 1. januar – sådan kickstarter du 2013

De fleste forventer nok at være lidt – ahem – trætte og ømme i håret 1. januar. Efter for megen mad, champagne, vin og cocktails. Og pludselig virker alle de ædle, velmente forsætter om et nyt, bedre og sundere liv bare sådan lidt langt væk. Man kan jo også vente til den 2…..

Men ohøj, venner – der er godt nyt! Der findes faktisk tømmermændsvenlig comfort food – som også er sund, nærende og genopbyggende.

Se bare min 1. januars morgenmad:

Palæo brunch pandekager

 

Palæopandekager med bær, oksepølser og chokoladesauce

(4 personer)

1 dåse kokosmælk

4 æg

1 dl HUSK

1 scoop proteinpulver m vanille

1/2 tsk salt

1 tsk bagepulver

1 pakke gode oksepølser (fx Løgismose eller Levevis. Levevis’ er dejligt spicy)

1 plade 85% chokolade

Bær (friske eller frosne)

Pisk kokosmælk, æg, husk, proteinpulver og salt godt sammen til en luftig masse. Tilsæt bagepulver og lad hvile i 10 min, så fiberen trækker væske. Dejen skal være ret tyk, men tilsæt lidt vand, hvis det er for meget.

Bag pandekagerne på panden ved høj varme. Jeg laver dem i amerikansk størrelse – dvs ca 10 cm i diameter. Stil dem i ovnen på 100 grader, så de holder sig varme.

Palæo Pandekager

Skær pølserne i passende stykker og steg dem. Smelt chokoladen i en gryde ved svag varme.

Hvis du bruger frosne bær, så giv dem et opkog.

Server alle herlighederne sammen, og du får det perfekte mix af fedt, salt, protein, fibre og vitaminer, der tilfredsstiller alle sanser og behov.

Hvis du er hardcore, så drik friskpresset rødebedejuice og grøn te til. Det renser nattens udskejelser ud. Ellers er æblemost ok. Gå en lang tur bagefter, så er du så god som ny. Eller i hvert fald godt på vej.

Og hvis jeg så lige må være lidt mor-agtig, så husk at drikke masser af vand i løbet af aftenen og natten. Et stort glas per genstand. Hvis du har åndsnærværelse til det, så tag et stort glas vand med 1 tsk natron, før du går i seng. Det hjælper med at neutralisere syren og forebygge tømmermænd.

Og hav så et fuldstændig fantastisk nytår. Vi ses på den anden side 🙂

 

 

Advertisements
This entry was posted in Brunch, Eat, Morgenmad and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s