Hurra! Nu med betalingsmodul!

Endelig lykkedes det! Du kan du købe og downloade min e-bog Stærk & sund SOMMER online. Bare klik på linket her: https://www.facebook.com/Chocolateandspinach/app_251458316228

Fik jeg sagt, at jeg er ret glad for den? Og det fantastiske er, at det er de første læsere også. Jeg fik de dejligste tilbagemeldinger allerede i går, da de rigtig hurtige modtog deres eksemplarer. Det gør mig meget glad, gør det.

Så skynd dig ind og få fingre i din – og få endnu mere styrke, sundhed og uhm! i din sommer. You’re worth it!

Førstevalg

Advertisements
Posted in Uncategorized | Leave a comment

E-bogen er klar!

Efter måneders arbejde og nogle meget lange aftener er e-bogen Sund & stærk SOMMER endelig klar. Den er fuld af nye, lækre sommeropskrifter og træning til ferien. 60 sider med alt, hvad du skal bruge til en sommer med max sundhed og max lækkerhed og nydelse – for sølle 149,-

Du kan se forsiden her:

forside

Jeg er totalt på toppen over hver eneste ret og piv-spændt på at høre jeres reaktioner.

Derfor kan jeg næsten heller ikke holde ud, at teknikken til betalingsmodulet først kommer til at virke mandag eller tirsdag. Jeg havde jo lovet, at den kom ud i dag. Så det er faktisk ret flovt. Undskyld!

MEN! Hvis du (heller) ikke kan vente, kan du godt få fingre i den i dag alligevel!

Så gør du bare sådan her:

* Overfør 149,- via bank til konto: 9004-4574932306

* Send mig en mail på: lr@rodepluspeople.dk og skriv, at du har overført

* Og så sender jeg den fluks til dig!

 

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Ugens Superfood: Rødbeder

Rødbede

Rødbeder er den rene øko-doping!

Det lyder måske som noget hippie-flip, men den er god nok. Adskillige studier viser, at de røde rødder virkelig er præstationsfremmende.

Årsagen er, at rødbeder indeholder en stor mængde nitrat, som i mavesækken omdannes til nitrogen. Når det føres ud i blodbanen, hjælper det med at øge iltoptagelsen ved at udvide blodkarrene. Med den øgede mængde ilt i blodet, tilføres der mere ilt til musklerne, så de kan arbejde længere og hurtigere. Forskning viser, at både løbere og cykelryttere forbedrer deres præstation med 16%, hvis de drikker en halv liter om dagen i en uge op til et løb. Noget tilsvarende gælder naturligvis udøvere af andre sportsgrene.

Og det stopper ikke der: Rødbeder er sprængfyldte med B- og C-vitaminer, kalium og antioxidater. Altså det pure guld for dit immunforsvar og dine muskler. Der er også nogle, der mener at rødbeder har en opstrammende effekt på huden pga. af indholdet af stoffet hyaluronsyre. Og så virker rødbeder blodtrykssænkende, fordi de udvider blodkarene, og derved mindsker trykket.

Rødbedejuice2

Sådan får du flere rødbeder i dit liv

  • Pres dem til juice – tilsæt evt citron og ingefær for bedre smag og endnu flere antioxidanter
  • Bland dem i smoothies
  • Spis dem revne eller i tern i salat
  • Bag dem i ovn – evt med andre rodfrugter
Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , , | Leave a comment

Rabarbertrifli – sommer på glas

Jeg ELSKER rabarber – i stort set enhver form. Udfordringen er at kompensere for deres bitterhed uden at vælte dem i sukker. Men det kan godt lade sig gøre. Som i denne friske sommer-dessert – som oven i købet er piv-sund!

IMG_4925

Rabarber-trifli
(4 personer)

4-5 rababerstilke
3 spsk Sukrin Gold
3 tsk vanillepulver
4 dl skyr
1,5 dl blandede nødder efter behag
1 nip havsalt
50 gram mørk, grofthakket chokolade

Skær rabarmerne i stykker på 1,5 cm. Vend dem i Sukrin og 1,5 tsk vanille, og fordel dem i et tærtefad. Bag dem i ovnen ved 100 grader i en time.
Rør resten af vanillen op i skyren.
Hak nødderne groft og rist dem med et nip havsalt på en tør, varm pande.
Læg rabarberne i bunden af et glas. Fordel vanilleskyren over og top med ristede nødder og chokolade.

Og så er der kun en uge, til sommer-ebogen kommer. Jeg arbejder på den dag og nat og er spændt som en flitsbue. Den er propfuld af de skønneste og sundeste sommerlækkerier og alt, hvad du skal bruge til en sommer i dit livs topform!

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , , , | 3 Comments

Ugens superfood: Quinoa

Quinoa HDR til blog

Inkaerne kaldte quinoa for “Moderkornet” og betragtede det som helligt. I dag kaldes det både for “superfood” og “fremtidens superkorn”.
Men faktisk er Quinoa ikke en kornsort – selvom den meget fint kan bruges som sådan. Fx i bagværk, i grød og som erstatning for ris.
Quinoa adskiller sig fra de traditionelle kornsorter ved at have et meget højt proteinindhold og en helt unik aminosyrebalance.
Protein-indholdet i quinoa kan være op til 22%, afhængig af sorten. Til sammenligning indeholder hirse og brune ris ca. 10%.
Quinoa er rig på B-vitaminer, Evitamin og jern og indeholder faktisk mere calcium pr. 100 g end mælk. Andre mineraler som kalium, zink, magnesium, kobber og mangan er også rigt repræsenteret i quinoa.
Derudover er fedtindholdet lavt og primært baseret på omega-3. Og så er quinoa oven i købet glutenfri.

Sådan bruger du quinoa
Quinoa indeholder ligesom hirse og flere forskellige bønner en del saponin – et sæbestof, der kan være skadeligt og giver en meget bitter smag i frøene – og det er derfor vigtigt, at man skyller den grundigt inden kogning eller videre tilberedning.
 Efter at quinoaen er skyllet, skal den koge  10-12 min med dobbelt så meget vand og en smule salt. Si vandet fra, og køl quinoaen ned ved at skylle den i koldt vand.
Quinoa fås også som flager, der er lette at bruge som fx mel-erstatning.

Sådan får du mere quinoa i dit liv

  • Spis i stedet for fx ris og pasta
  • Vend det i salater
  • Rør det i fars – fx frikadeller
  • Brug det i bagværk – især flagerne er gode som melerstatning
  • Lækkert i bl.a kager, proteinbarer og kerneknækbrød
Posted in Uncategorized | Tagged , , | 4 Comments

Kulmule med rødbede/asparges-salat

Jeg elsker let mad med masser af smag og smukke farver. Og proppet med energi og næring, selvfølgelig. Som denne fine sommerret:

Fisk til blog

Kulmule med rødebede/asparges-salat
(2 personer)

400 gram kulmulefilet (eller anden fast, hvid fisk)
2 spsk olivenolie
1 tsk thaikrydderi (Urtekram)
Salt & peber

1 bakke blandet babysalat
6 asparges
2 rødbeder
2 spsk ristede, hakkede nødder
1/2 dl olivenolie
1 spsk mayonnaise
1 tsk revet peberrod
1 spsk citronsaft
Salt & peber

Skær fisken i passende stykker, og pensl den med olie og krydderier. Bag den ved 180 grader i 15 minutter.
Skyl salaten, damp aspargesene, og skær dem i stykker på 3-4 cm. Skræl rødbederne og skær dem i små tern. Rør dressingen sammen.
Arranger asparges og rødbeder på salaten, og hæld dressing over. Drys med nødder og server sammen med den rygende varme fisk.

PS: Som du måske har bemærket, har der været lidt stille her på bloggen de sidste par uger. Det er ikke fordi, jeg har forladt køkkenet – tvært imod!
Jeg knokler løs med en sommer-ebog fyldt med alt, hvad du skal bruge til en sommer i topform: De lækreste og helt nye sommeropskrifter og et effektivt og komprimeret træningsprogram.
Den udkommer til Skt. Hans, og markerer samtidig Chocolate & Spinach’s 6 måneders fødselsdag 🙂

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Ugens superfood: Chokolade!

Chokolade

Chokolade er ikke bare noget af det bedste der findes. Det er også piv-sundt. Hvor heldigt er det lige? Det kræver naturligvis, at det er chokolade-chokolade, og ikke mælk, smør, sukker, tilsætningsstoffer og lidt kakao, som i de lyse varianter.
85% er the real deal, og det du skal gå efter.
Flere forskere hævder, at et par mundfulde dagligt kan forebygge mod knogleskørhed, blodpropper og kræft. Og ligefrem forlænge livet. Professor Arne Astrup kalder mørk chokolade “en grøntsag forklædt som slik”. Han hævder endda, at det giver kvinder faste bryster. Så what’s not to love?

Det gør (mørk) chokolade for dig:
Sænker blodtrykket
Stabiliserer blodsukkeret
Øger antioxidantniveauet med næsten 20%
Modvirker depression
Stimulerer sexlysten
Modvirker stress
Stimulerer humøret og frigiver lykkehormoner (endorfin og serotonin)
Modvirker knogleskørhed

Derfor virker chokolade så godt:
Mørk chokolade indeholder relativt høje koncentrationer af flavanoler. Flavonoider hindrer kolesterol i at aflejre sig, dvs. danne en belægning på indersiden af blodårerne. Derved reducerer flavonoiderne risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Det gør også, at blodet flyder bedre i blodårerne. Årsagen til denne effekt af mørk chokolade er, at mørk chokolade indeholder flere flavonoider end nogen anden mad – inklusiv grøn te, rødvin og blåbær, som er andre kendte kilder.
Forskere fra Oklahoma State University mener desuden, at mørk chokolade hjælper mod knogleskørhed. Den indeholder nemlig polyfenoler, som er godt for benvævet og hjælper med at vedligeholde skelettet. Derudover er polyfenol en stærk antioxidant, som beskytter kroppens celler og virker forebyggende mod hjerteproblemer og kræft.
En anden interessant kostfaktor hedder chatechin, et stof som hører til i gruppen af antioxidanter. I 100 gram ren, mørk chokolade er der 53,5 milligram chatechin (I te er der til sammenligning 14 milligram)

Sådan får du mere chokolade i dit liv:
Det behøver jeg ikke fortælle dig, vel? Men savner du inspiration, så skriv chokolade i søgefeltet ude til højre på bloggen, så skal du bare se løgsovs. En enkel og top-lækker klassiker er fx den her:

Chokolademousse

Hvilken chokolade skal du vælge?
Gå efter en god, økologisk kvalitet, hvor alle de gode sager ikke er smadret i forarbejdningsprocessen. De fås i diverse mærker og prisklasser, så prøv dig frem. I den yderst prisvenlige og meget lækre ende finder du Änglamärks 85%.

Det med småt:
Chokolade er som sagt piv-sundt. Men ikke jo-mere-du-spiser-jo-sundere-sundt, som fx broccoli og spinat – desværre. Så hold dig til 15-30 gram om dagen, afhængig af dit energiniveau. Der er meget fedt og masser af kalorier i chokolade. Men måske feder chokoladefedt ikke helt så meget som andre fedtkilder.
Undersøgelser har vist, at en større del af det fedt, man får fra chokolade, slipper ufordøjet gennem tarmsystemet.

Posted in Uncategorized | Tagged , , , , , | 4 Comments